Vestjylland Forsikring fortsætter som stjernesponsor i Ringkøbing
Ringkøbing IF er glad for at kunne meddele, at Vestjylland Forsikring fortsætter som stjernesponsor i klubben i 2020.
Vestjylland Forsikring har været en del af Ringkøbing IF i en årrække, og de er glade for at kunne støtte op om byens fodboldhold i 2020 også.
” Som lokalt forsikringsselskab har vi naturligvis mange kunder i og omkring Ringkøbing, og derfor er vi også glade for at støtte i de områder, hvor vi er godt repræsenteret. Mange af vores kunder er selv en del af sports- og kulturlivet, og derfor er det også vigtigt for os at støtte denne del, da det er her, man finder det lokale engagement og ildsjælene. Dette gør sig i høj grad gældende for Ringkøbing IF, og derfor er vi glade for at kunne støtte dem i 2020,” siger Harald Hagde, assurandør i Vestjylland Forsikring.
I Ringkøbing IF er man ikke overraskende også glad for at holde Vestjylland Forsikring inde i folden.
”Vestjylland Forsikring har efterhånden været en del af tapetet i Ringkøbing IF i mange år, og det er vi rigtig glade for. Vi har haft et fremragende samarbejde i lang tid, og vi ser meget frem til at fortsætte det i 2020 også, og vi er helt sikker på, at det bliver en stor gevinst for begge parter,” lyder det fra sponsor- og eventchef i Ringkøbing IF, Lars Bræmer.
Vestjylland Forsikring kan følges på Facebook her, og du kan besøge deres hjemmeside her.