Skæve vinkler forud for Ringkøbing IF - B 93

Sæsonens sidste opgør står for døren i 2. Division, når Ringkøbing IF tager imod B 93 hjemme på Green Arena, og forud for det har vi samlet lidt skæve vinkler.

VIDSTE DU:

  • … at morgendagens opgør er første gang Ringkøbing IF og B 93 mødes i turneringsregi?
  • … at Ringkøbing IF er sikker på at slutte sæsonen som den 38 bedste klub i Danmark, hvilket kun er to placering dårligere end klubbens bedste placering nogensinde?
  • … at imponerende 45,42 procent af alle spilleminutter er gået til egenproducerede spillere i denne sæson?
  • … at morgendagens modstander fra B 93 har vundet det danske mesterskab hele ni gange, og at det sidste mesterskab kom tilbage i 1946?
  • … at B 93 også har vundet den danske pokalturnering en enkelt gang, da man i 1982 slog B 1903 efter forlænget spilletid?
  • … at sæsonen 1998/1999 var sidste gang B 93 var i Superligaen?
  • … at Kenneth Lund og Mads Petersen er de eneste to RIF-spillere, der har spillet i samtlige kampe i denne sæson?
  • … at B 93 er 2. Divisions næstbedste udebanehold, hvor det er blevet til 33 point i 16 kampe?
  • … at der er fri entré til morgendagen opgør sponsoreret af Naturens Rige Ringkøbing-Skjern Kommune?

Opgøret mellem Ringkøbing IF – B 93 fløjtes i gang klokken 14:00 og kan følges på Facebook samt ses live her: https://mycujoo.tv/video/ringkobing?id=47332.