Serie 1 spiller oprykningskamp i Aulum søndag
03. November 2018
Efter en rigtig flot halvsæson skal Serie 1 i morgen forsøge at slutte den på smukkeste vis, når holdet spiller oprykningskamp i Aulum.
Holdet mangler nemlig kun en kamp, og da de direkte konkurrenter fra Sædding Guldager i dag vandt deres sidste kamp, så er missionen klar for Ringkøbing IF.
Med to point op til Sædding Guldager er en sejr nemlig påkrævet, hvis det skal hedde Jyllandsserien efter vinterpausen.
Opgøret mellem Aulum IF – Ringkøbing IF fløjtes i gang klokken 13:30 i Aulum, og vi vil gerne opfordre alle til at tage turen til Aulum for at støtte holdet på vejen mod oprykning, og forhåbentlig ender det i en stor hvirvelvind champagne!