ROFI Centret lægger utraditionel bane til opstart
07. January 2020
En halvsæson som Ringkøbing IF skyder i gang i starten af marts med en udekamp mod fynske Næsby. Med tabellen for øje er det vigtigt for klubben at få en god start i 2020, så mandag aften begyndte spillerne så deres optakt mod forårets kampe.
Det første stik mod overlevelse i 2. division blev taget i ROFIs fitnesscenter, hvor den stod på spinning. Det virkede som om, at høj puls, en veloplagt instruktør og god musik var en god og lidt utraditionel måde at samle truppen på igen for at banke den værste julerust af.
Onsdag aften fortsætter truppen deres forberedelser, men der foregår det på kunstbanen.