Ringkøbing IF skal møde VSK Aarhus i Sydbank Pokalen
02. July 2019
Her til middag blev der trukket lod til første runde af Sydbank Pokalen, hvor Ringkøbing IF selvfølgelig var i bowlen.
Her står det klart, at Ringkøbing IF skal møde de nyoprykkede divisionskollegaer fra VSK Aarhus.
Ringkøbing IF kom først op af bowlen, men VSK Aarhus får stadig hjemmebanefordelen, da de spillede i Danmarksserien, da Sydbank Pokalen blev sat i gang.
Spilletidspunktet ligger ikke fast endnu, men kampen kommer enten til at blive spillet den 6., 7. eller 8. august.
Så snart kamptidspunktet ligger fast, melder vi selvfølgelig noget ud.