PARTNER REVISION FORBLIVER EN DEL AF RIF-FAMILIEN

Ringkøbing IF er glade for at kunne meddele, at Partner Revision også forbliver en del af RIF-familien i det kommende år, da begge parter har sat sin signatur på en ny sponsoraftale.

Det nærmer sig faktisk så småt et 20-års jubilæum for Partner Revision, der har været sponsor i Ringkøbing IF siden 2001, og de er glade for at være med i 2020 også.

”VI vil meget gerne støtte op om det lokale idrætsliv. Det skal gerne være attraktive at bo og være i Ringkøbing, så vi som virksomheder også har nogle kunder, og der er et fodboldhold på højt niveau helt sikkert en god ting. Vi har selv været med siden 2001, og der har været en meget positiv udvikling, og sponsorplejen er højnet væsentligt igennem de sidste år med fine faciliteter, og vi ser frem til det nye år i Ringkøbing IF,” fortæller Søren H. Andersen fra Partner Revision.

I Ringkøbing IF er sponsor- og eventchef, Lars Bræmer, også glad for at holde Partner Revision inde i folden.

”Vi er rigtig glade for, at Partner Revision også vil være sponsor i Ringkøbing IF i 2020. Det siger alt om Partner Revisions dedikation til Ringkøbing IF, at de er sponsor for 19 år i træk. Det er vi meget beæret over, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i det nye år,” siger han.

Vi vil gerne støtte op om det lokale idrætsliv. Det skal være attraktivt at være i Ringkøbing, så vi har nogle kunder i Ringkøbing. Siden 2001. Der har været en positiv udvikling, og sponsorplejen er højnet væsentligt igennem de sidste år.