Kom gratis med til forårspremieren i Skive
Om præcis en uge skal Ringkøbing IF endnu engang i aktion i 2. Division, når foråret bliver sparket i gang i Skive.
Til den kamp skal vi gerne have rigtig mange RIF-fans på lægterne, og derfor har vi arrangeret en bustur, hvor 50 personer kan komme med ganske gratis!
Vi har nemlig været så heldige at skaffe 50 fribilletter til opgøret, og samtidig har Vestjylland Forsikring sponsoreret en bus, mens Vestjysk Bank har sponsoreret mad, den første øl/vand samt muligheden for at vinde 5x2 flasker vin på busturen!
Kampen spilles fredag den 8. marts klokken 19:00 i Skive, og derfor ser programmet således ud for dagen.
- Klokken 17:00: Vi mødes ved klubhuset i Ringkøbing IF.
- Klokken 17:10: Bussen kører mod Skive og Hancock Arena.
- Klokken 17:10-18:30: Vestjysk Bank serverer sandwichs fra Cafe Victoria og udlover to flasker vin til fem heldige vindere. Den første øl/vand er desuden gratis.
- Klokken 18:30: Forventet ankomst i Skive.
- Klokken 19:00: Opgøret mellem Skive IK - Ringkøbing IF fløjtes i gang.
- Klokken 20:50: Kampen fløjtes af, og vi kører hjem mod Ringkøbing.
- Klokken 22:25: Forventet hjemkomst ved klubhuset i Ringkøbing.
Da vi har et begrænset antal pladser kan der maksimum bestilles to billetter per person, og vi går efter først-til-mølle-princippet.
Du kan booke din plads på turen ved at kontakte Thomas W. Lauridsen på mail: tl@ringfodbold.dk.