Garant Gulve Ringkøbing fortsætter i Ringkøbing IF – med ny ejer
Ringkøbing IF er glade for at kunne meddele, at Garant Gulve Ringkøbing fortsætter sit sponsorat i klubben indtil udgangen af 2021.
Garant Gulve Ringkøbing hed tidligere Niels’ Gulvbelægning, men den nu tidligere ejer Niels Andersen solgte virksomheden grundet alderen og helbredet.
Den nye ejer er Preben Christensen, der kommer fra Højmark, og han glæder sig over at fortsætte sponsoratet i Ringkøbing IF.
”Jeg har en stor interesse for fodbold, så jeg vil gerne støtte Ringkøbing IF. Derudover er det også vigtigt for mig at støtte lokalt og vise, at man gerne vil byen. Det synes jeg betyder meget. Til sidst håber jeg naturligvis, at vi får et godt hold til foråret, og samtidig kan jeg få et godt netværk, som er utrolig vigtigt i dag,” lyder det fra Preben Christensen.
I Ringkøbing IF er man ikke overraskende glade for, at Garant Gulve Ringkøbing fortsætter sit engagement i klubben.
”Vi er meget glade for, at Garant Gulve Ringkøbing fortsætter som sponsor i Ringkøbing IF. Det viser tegn på stor tillid fra Preben, når der tegnes en to-årig aftale, og den sætter vi stor pris på, og vi glæder os meget til at introducere ham for resten af vores erhvervsnetværk, hvor vi er sikker på, at han kommer til at passe godt ind,” siger en tilfreds sponsor- og eventchef i Ringkøbing IF, Lars Bræmer.
Du kan følge Garant Gulve Ringkøbing på Facebook lige her eller besøge deres hjemmeside her.