VVS & KLOAK SØREN JESPERSEN FORTSÆTTER SOM GULDSPONSOR I RINGKØBING IF

Ringkøbing IF er glad for at kunne meddele, at VVS & Kloak Søren Jespersen har sat sin signatur på en samarbejdsaftale, der betyder, at den lokale virksomhed er guldsponsor i Ringkøbing IF indtil udgangen af 2021.

Hos VVS & Kloak Søren Jespersen er man glad for at støtte op om Ringkøbing IF. ”Vi vælger at støtte Ringkøbing IF fordi vi gerne vil støtte lokalsporten, men samtidig også gerne støtte hvor drømmene er lidt større, og de som gerne vil noget med fodbold har et lokalt sted at spille”

I Ringkøbing IF er man ikke overraskende også glad for at fastholde VVS & Kloak Søren Jespersen i klubbens erhvervsnetværk.

”Vi er rigtig glade for, at VVS & Kloak Søren Jespersen har besluttet sig for at bakke op om Ringkøbing IF de næste to år. En af de største skulderklap vi som klub kan få, er når virksomheder stoler nok på os til at lave samarbejdsaftaler over flere år, og det er vi utrolig glad for, at VVS & Kloak Søren Jespersen gør. Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med dem, og det glæder vi os til at fortsætte med de kommende år,” lyder det fra sponsor- og eventchef i Ringkøbing IF, Lars Bræmer.