Vestjysk råstyrke gør sig godt i selskab med ydmyghed

Vi er godt i gang med kampen mellem Ringkøbing IF og Vendsyssel FF.

Det er tirsdag den 1. september 2020, og det er første runde i Sydbank Pokalen på Green Arena, hvor de fuldtidsprofessionelle gæster fra NordicBet Ligaen er storfavoritter mod det lokale danmarksserie-hold.

På et tidspunkt kommer der en flad aflevering op mod hjemmeholdets Mikkel Holk, der er klar til at modtage lidt inde på modstandernes banehalvdel.

Da bolden er undervejs, sætter en af Vendsyssel FF’s fysisk stærke midterforsvarer i bevægelse, han har set afleveringen, og nu vil han op og lade den unge og uprøvede RIF-spiller mærke en tackling fra landets næstbedste række.

21-årige Mikkel Holk er bygget af lidt Velling, Hee og Ringkøbing, mens en tilbygning under løbende udvikling blandt andet består af ydmyghed, genetisk råstyrke samt masser af styrketræning.

Som teenager drømte han om en fremtid som professionel fodboldspiller, og han var godt på vej som en del af FC Midtjyllands talentudviklingsprogram, men lysten til fodbold sivede langsomt ud i den midtjyske hede.

Der var ellers planer om forskellige prøvetræninger, men det blev aldrig til noget, og i stedet returnerede Mikkel Holk til Ringkøbing for at begynde på gymnasiet.

Lysten til og glæden ved fodbold og holdsport var væk, Mikkel Holk havde brug for en pause, og ved siden af skolegangen begyndte han i stedet at styrketræne.

Tilbage til pokalkampen mod Vendsyssel FF på Green Arena, hvor den flade aflevering nærmer sig Mikkel Holk.

I samme sekund han modtager den, kommer Vendsyssel-spilleren buldrende, men RIF-spilleren står fast, og som det mest naturlige i verden vender Mikkel Holk ubesværet på den noget større Vendsyssel-spiller.

Sekundet efter dribler han med bolden på fødderne ned mod det resterende Vendsyssel-forsvar, mens der midt på Green Arena står en nordjyde og klør sig selv i nakken – for hvad i alverden foregik der lige der?

Vendsyssel-spilleren havde nu ingen grund til at græmme sig, for mange står i samme situation efter en nærkamp med den bomstærke vestjyde, som har en fodboldmæssig historie, der i disse clickbait-tider bedst kan beskrives som vanvittig.

Vi sidder i fred og ro i trænernes omklædningsrum på Green Arena inden en træning, og Mikkel Holk fortæller, at Niels Henrik Larsen, som dengang var ungdomstræner i Ringkøbing IF, flere gange forsøgte at lokke ham tilbage på fodboldbanen.

- Jeg begyndte lige så stille at spille lidt igen, på U17, U19 og også lidt på serie 1, men i en U19-kamp i Ikast brækkede jeg min ene ankel. Det skete, mens jeg gik i 3. g, og det var en soloulykke, for jeg landede simpelthen forkert efter et hop, husker Mikkel Holk.

Skaden kom lige inden studenteruge, Smuk Fest og andre sommerlige fornøjelser, og da det ikke var muligt at have den ene sko på, fordi den brækkede ankel var placeret i en støvle for at hele på bedste vis, var der to muligheder – at skrue ned for deltagelsen i studenteruge, Smuk Fest og så videre, eller smide støvlen og deltage i det hele.

Mikkel Holk valgte det sidste.

- Jeg var nok ikke så god ved min ankel i den periode, siger han med et skævt smil.

Han var væk fra fodboldbanen i et år og tre måneder, og løbende prikkede nuværende assistenttræner Allan Mikkelsen ham på skulderen for at få ham tilbage som fodboldspiller.

- Jeg begyndte langsomt at savne fodbold igen, men ikke på den måde, at jeg skulle spille på højt niveau, til prøvetræning og den slags. Primært handlede det om at være sammen med kammeraterne, og jeg indledte mit comeback på serie 4.

Da den igangværende sæson skulle i gang, blev Mikkel Holk atter ringet op af Niels Henrik Larsen.

De kendte hinanden fra ungdomsfodbolden, og Niels Henrik Larsen ville gerne have Mikkel Holk med på det unge serie 1-mandskab i sæsonens første kamp.

- Bare en halvleg, lød det fra Niels Henrik Larsen.

- Det blev nu kun til 35 minutter, for jeg fik en advarsel, afslører Mikkel Holk grinende.

Kort efter var sportschef Jens Nielsen i røret.

- Har du ikke lyst til at træne med danmarksserietruppen?

Det havde Mikkel Holk heldigvis, og på rekordtid har han etableret sig som en af cheftræner Claus Christiansens sikre kort i startopstillingen.

- Jeg savnede nok at træne med lidt højere intensitet, og det er en stor fornøjelse at være med under ledelse af en cheftræner, som både fodboldfagligt og menneskeligt gør det rigtig godt, siger Mikkel Holk, som stadig fokuserer meget på det sociale.

Der er ingen karriereplan, han spiller fodbold, fordi han kan lide det, og det betyder blandt andet, at forsvarsspillere fra Vendsyssel FF og andre klubber er tvunget til at tænke sig rigtig godt om, inden de kaster sig ind i en nærkamp med Ringkøbing IF’s nummer 26.

- Jeg har alle dage været en fysisk stærk spiller, som gerne tager duellerne, og det er en tilfredsstillelse at lykkes med de ting, man gerne vil lykkes med. Jeg har stor glæde ved at være en del af noget fælles, hvor vi som gruppe skal forsøge at vinde fodboldkampe. Personligt træner jeg selvfølgelig for at blive bedre, men drømmen om et liv som fuldtidsprofessionel fodboldspiller er slukket.

I stedet sigter han mod en fremtid som lærer – i øjeblikket er han blandt andet lærervikar og lærerassistent på Ringkøbing Skole – og forude blinker studiestart på læreruddannelsen.

- Jeg har ikke besluttet mig for, hvornår jeg går i gang med uddannelsen, men til den tid vil jeg gerne prøve at leve studielivet i en større by, fortæller Mikkel Holk.

Cheftræner Claus Christiansen kommer ind i rummet, og han roser Mikkel Holks fodboldmæssige og menneskelige kvaliteter samt ikke mindst den fysiske styrke.

- Forleden snakkede jeg faktisk med min kone om, at min overkrop ikke er så veltrænet, som den har været engang, fortæller Claus Christiansen med vanligt glimt i øjet.

- Og så fortalte jeg hende, at flere af spillerne her i Ringkøbing er særdeles veltrænede – hvorefter jeg nævnte Mikkels overkrop.

Der var stille lidt i familien Christiansens hjem, inden cheftrænerens kone tørt konstaterede:

- Den gad jeg da godt at se.

Claus Christiansen griner højt, og vi bliver enige om, at Mikkel Holk efter sin næste scoring er tvunget til at smide trøjen og løbe ud til cheftrænerens kone for at posere.

- Det tager jeg gerne en advarsel for, lyder det fra en grinende Mikkel Holk.