Update fra Ringkøbing IF's kampe

Næsten alle hold har spillet, og nogle er endda blevet færdig med sæsonen. Herunder kan du læse, hvordan det er gået en bred vifte af Ringkøbing IF-mandskaber i weekenden.

Jyllandsserien: I søndags tog Jyllandsserien imod Aabyhøj IF hjemme på Green Arena, hvor det endte 0-0, hvilket efterlader Ringkøbing IF midt i tabellen på en 4. plads. Med kun en kamp tilbage i gruppen er Ringkøbing IF sikker på at ende som nummer fire eller fem, som med stor sandsynlighed giver en playoffkamp for at sikre en ny sæson i Jyllandsserien. Sidste kamp i puljen spilles på lørdag i Horsens med kickoff klokken 13:30.

Kvindeserie Vest: Kvindeserien var i weekenden på besøg i Aalborg Freja, hvor holdet desværre tabte 0-3. Kvinderne har dog allerede sikret sig overlevelse i Kvindeserie Vest og ligger på 5. pladsen. På lørdag spiller man sæsonens sidste kamp hjemme imod Skive IK, som er en direkte duel om 5. pladsen. Kickoff her er ligeledes klokken 13:30.

U19 Liga 1: U19 Liga 1 tog i lørdags imod S.f.B/Oure FA, og her blev det til en strålende sejr på 4-0 efter scoringer af Thomas Lange, Johan Søndergaard Larsen (2) og Martin Kiilerich. Sejren efterlader holder på en 4. plads, men der er mulighed for at ende en placering eller to højere. Det kræver nok en sejr i sidste spillerunde, hvor holdet gæster Odder på lørdag. Kickoff her er klokken 13:00.

U17 Liga 1: U17 Liga 1 fik også tre point, men det kom uden at være i kamp, da opgøret imod Vejle B blev aflyst. Skrivebordssejren efterlader Ringkøbing IF på en flot 2. plads, inden man skal møde rækkens suveræne tophold, S.f.B/Oure FA, i sæsonens sidste kamp. Den kamp spilles på Green Arena på lørdag, hvor kickoff er klokken 14:00.

U15 Liga 2: Ringkøbing IF’s bedste U15 hold tabte desværre sæsonens sidste kamp imod AH IF med 0-2. Opgøret var en direkte kamp om 2. pladsen, og derfor må Ringkøbing IF ’nøjes’ med en flot 3. plads i gruppen.

U14 Liga 1: U14 Liga 1 spillede også sin sidste kamp i sæsonen i weekenden, hvor man gæstede FCM. Her endte det med en skrivebordssejr til Ringkøbing IF på 3-0, da FC Midtjylland brugte en ulovlig spiller. De tre point sikrer holdet en fornem 3. plads i landets bedste række.

U13 Liga 1: U13 Liga 1 sluttede sæsonen af i Silkeborg i weekenden, og det gjorde man med en strålende 5-3 sejr efter mål af Christian Spørring (3), William Kirk og Mikkel Øxenberg. Sejren sætter et flot punktum for en flot sæson, hvor Ringkøbing IF slutter på 3. pladsen i landets bedste række.

U12 Golden League: U12 Golden Leauge har ikke været i spil i weekenden. Deres sidste sæsonkamp spilles her på torsdag, hvor Holstebro kommer på besøg, Kickoff til det opgør er klokken 19:00.