Truppen til Odder-kampen er klar

Ringkøbing IF spiller lørdag eftermiddag sin tredje kamp på bare seks dage, og denne gang gælder det en udekamp mod Odder.

Det er en nøglekamp for gæsterne, som i tilfælde af nederlag lukker Odder ind i den hårde kamp om top-4, og selv om spillerne er slidte, håber cheftræner Claus Christiansen på en viljestærk og koncentreret indsats.

Til formålet må han undvære Johannes Paustian, som er i karantæne efter sin udvisning i Hedensted, men i stedet vender vender Lauge Olesen tilbage til RIF-truppen efter udstået karantæne.

Det giver følgende RIF-trup: Simon Brogaard, Brian Andersen, Klaus Moesgaard, Jeppe Graversen, Johan Søndergaard Larsen, Lennard Lauridsen, Dennis Juelsgård, Anders Vesterbæk, Lauge Olesen, Tobias Plauborg Jensen, Mikkel Kjeldstrup, Anders Vestergaard Larsen, Kristian Bilberg, Christian Pinholt, Andreas Bonde og Daniel Kristensen.