To træningskampe venter for Ringkøbing IF

Senere i dag møder spillerne ind til sæsonens første træning, og dermed er forberedelserne til sæsonen 2019/2020 i gang.

Ringkøbing IF åbner som bekendt sæsonen med en hjemmebanekamp fredag den 2. august klokken 19:00 imod Jammerbugt FC, men inden da har holdet også to træningskampe, der skal spilles.

Den første træningskamp er lørdag den 20. juli klokken 12:00 i Holstebro, hvor man skal møde Danmarksserie-mandskabet Holstebro Boldklub.

Den anden og sidste testkamp er lørdag den 27. juli klokken 12:00, hvor man hjemme i Ringkøbing tager imod Danmarksserie-mandskabet Varde IF.

Der vil ikke blive live-opdateret fra kampene, så sørg allerede for nu at få sat et kryds i kalenderen, hvis du vil ud og følge Ringkøbing IF’s forberedelser til den kommende sæson.