Ringkøbing IF og Joshua Luther stopper samarbejdet

Efter et år har Ringkøbing IF og Joshua Luther i fællesskab besluttet sig for at stoppe samarbejdet et halvt år før tid.

Joshua Luther fik en fin start på tiden i Ringkøbing IF, hvor det blev til otte kampe i det første halvår, men efter sommerferien har det været småt med spilletid på 2. Divisions-mandskab.

I stedet har Joshua Luther spillet masser af kampe på klubbens næstbedste hold, der som bekendt endte med en flot oprykning til Jyllandsserien. 

Joshua har dog samtidig haft et ønske om at vende tilbage til England, og derfor er begge partere blevet enige om at stoppe samarbejdet. 

Vi vil gerne takke Joshua for den altid professionelle indsats i klubben, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden. 

Joshua Luther nåede otte kampe i RIF-trøjen.