Ringkøbing IF fortsætter samarbejdet med Nybolig Ringkøbing

Ringkøbing IF er glade for at kunne meddele, at Nybolig Ringkøbingfortsætter som bronzesponsor i klubben indtil udgangen af 2021.

Forlængelsen kommer givetvis ikke som en stor overraskelse for dem, der kender indehaveren af Nybolig Ringkøbing, Henrik Gade, for Ringkøbing IF står nemlig hans hjerte nært.

”Der er to væsentlige årsager til, at vi fortsætter som sponsor i Ringkøbing IF. Først og fremmest har Ringkøbing IF altid været mit hjertebarn, hvad end det er i Danmarksserien eller 2. Division, og dernæst skyldes det også de mange folk, der lægger en indsats i klubben. For os handler det om at støtte den lokale idræt, og Ringkøbing IF har personligt givet mig mange gode stunder igennem årene, og derfor vil jeg også meget gerne give noget tilbage,” lyder det fra Henrik Gade.

I Ringkøbing IF er sponsor- og eventchef, Lars Bræmer, glad for den fortsatte støtte fra Nybolig Ringkøbing.

”I Ringkøbing IF er vi altid meget glade, når lokale sponsorer vælger at støtte os, og flere af dem gør det med et meget stort RIF-hjerte, og den kategori falder Henrik Gade og Nybolig Ringkøbing i den grad ind under. Det er blevet bevist igennem mange år, og det er også godt eksemplificerede igen med tanke på vores nye to-årige aftale, og jeg ser meget frem til at fortsætte det gode samarbejde,” siger en tilfreds Lars Bræmer.

Du kan følge Nybolig Ringkøbing på Facebook her, eller besøge deres hjemmeside her.