Ringkøbing IF forlænger samarbejdet med Hansen & Larsen

 Vi er glade for at meddele, at vi har forlænget samarbejdsaftalen med Hansen & Larsen, der bliver i den stærke RIF-familie indtil udgangen af 2020. 

Hos Hansen & Larsen er man glade for at fortsætte det gode samarbejde med kommunens bedste fodboldhold.

”Vi vil gerne støtte op om de lokale projekter. Vi skal stå sammen og støtte de ting, vi har herude, og vi skal være stolte af at have et fodboldhold på det niveau, vi har. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt for os at vise flaget i lokalområdet, og vi er glade for at kunne gøre det via Ringkøbing IF,” fortæller Karsten Larsen fra Hansen & Larsen. 

Hos Ringkøbing IF er man naturligvis også glade for, at det gode samarbejde med Hansen & Larsen som minimum fortsætter to år endnu. 

”Vi er rigtig glade for, at Hansen & Larsen vil fortsætte i Ringkøbing IF. Vi er utrolig stolte over at være hele kommunens fodboldhold, og derfor er vi naturligvis også glade for at have trofaste samarbejdspartnere uden for bygrænsen, og det er uden tvivl en kategori Hansen & Larsen hører under,” siger en tilfreds Finn Juhl fra Ringkøbing IF.