Nicolai Wael: "Vejgaard kampen er en lille finale"

Senere i dag tager Ringkøbing IF et smut mod Nordjylland, hvor holdet gæster Vejgaard B. 

Med et point i dag kan Ringkøbing IF så godt som sikre sig en plads i Oprykningsspillet, og derfor kalder holdets cheftræner også opgøret for en lille finale. 

”Vi ser frem til kampen som for os vil være en lille finale, og vores målsætning kan blive indfriet med point i dag. Det vil være stort at opnå top seks endnu engang, og det viser, at vi er ved at bygge noget stabilitet op i Ringkøbing IF. Der venter os dog en rigtig svær kamp i Vejgaard. De er kommet okay fra land her i foråret, og alle point er vigtige i denne afsluttende del af grundspillet.,” fortæller cheftræner Nicolai Wael. 

Han var rigtig godt tilfreds efter 1-0 sejren over Tarup-Paarup i sidste uge, men han ved samtidig godt, at dagens opgør bliver svære. Tager man tingene med fra Tarup-Paarup-kampen, så er han dog fortrøstningsfuld forud for dagens opgør.

”Vi spillede en god kamp mod Tarup-Paarup, som vi styrede fra start til slut og vandt fortjent. Dagens kamp bliver dog sværere, og det er vi klar over. Men kan vi finde samme villighed til at løbe for hinanden og komme med samme aggressivitet som mod Tarup-Paarup, så bliver vi svære at spille imod, og alle mand er helt klar til dagens vigtige kamp,” forklarer han. 

Dagens opgør kan følges her på Facebook, høres via Radio Max eller ses live via dette link: https://mycujoo.tv/video/vejgaard?id=37513.

Kampen fløjtes i gang klokken 13:00.