Nicolai Wael: "Jammerbugt er et rigtigt stærkt hold"

I morgen tager Ringkøbing IF ud på en svær udebanetur, når man skal møde rækkens nummer to fra Jammerbugt FC. 

Og Ringkøbing IF’s cheftræner forventer en taktisk kamp mod et godt Jammerbugt FC-mandskab. 

”Der venter en fantastisk kamp for os. Jammerbugt er et rigtig stærkt hold. De har under Bo Zinck udviklet sig rigtig godt. De er stærke defensivt, og offensivt angriber de med mange folk, og det gør det svært at dæmme op for dem. Jeg tror, det bliver en meget taktisk præget kamp, hvor de to hold kender hinanden rigtig godt, og der er en stor respekt for hinanden,” fortæller Nicolai Wael forud for opgøret. 

Han forventer desuden, at det bliver en stor tålmodighedsprøve for begge mandskaber. 

”Det bliver en kampe, hvor tålmodigheden bliver sat på prøve, og der skal ikke laves mange fejl i sådanne kampe. Det er en topkamp, hvor det bliver vigtigt at få point for at hænge på – især fordi turneringen for alvor kan knække, og det er vigtigt at komme med på toget,” forklarer Nicolai Wael. 

Selvom han forventer en svær kamp, så tager holdet til Nordjylland for at hente flere point på kontoen. 

”Vi var suveræne i september, og oktober er også startet ganske godt. Vi tager til Jammerbugt for at få point med hjem, men det kræver, at vi får sat spillet godt op. Vi har trænet rigtig godt i denne uge, så er jeg er meget fortrøstningsfuld, forud for morgendagens opgør,” siger Nicolai Wael til sidst. 

Vi var suveræne i september og oktober er også stater godt. Vi tager til Jammerbugt får at få point med hjem, men det kræver at vi få sat spillet godt op. Vi har øvet os godt i denne uge, så jeg EF meget fortrøstningsfuld.  

Opgøret mellem Jammerbugt FC – Ringkøbing IF fløjtes i gang lørdag klokken 14:00 på Sparekassen Vendsyssel Arena. 

Har man ikke tiden til at tage turen med til Pandrup, så kan kampen følges på Facebook eller via Radio Max, ligesom den kan ses live via følgende link: https://mycujoo.tv/video/jammerbugt?id=23153.