
Kasper Møller Thomsen er tilbage i 15-mandstrup:
Grundspillet i 2. Division afsluttes i dag, hvor Ringkøbing IF gæster FC Sydvest.
Det gør man med en 15-mandstrup, hvor Kasper Møller Thomsen blandt andet er tilbage, efter han har overstået sin karantæne.
Derfor ser dagens trup således ud:
1: Mads Petersen
2: Casper Petersen
3: Anders Vestergaard Larsen
7: Lennard Lauridsen
8: Jesper Dalsgaard
9: Kenneth Lund
10: Gloire Rutikanga
14: Kasper Møller Thomsen
15: Brian Andersen
16: Mikkel Kjeldstrup
21: Lauge Olesen
22: Mikkel Koustrup
23: Simon Vesterbæk
27: Dennis Juelsgård
45: Jacob Sandal
Og Ringkøbing IF’s cheftræner, Nicolai Wael, glæder sig til opgøret mod FC Sydvest.
”Det bliver et dejlig gensyn med Hans Henrik, og vi glæder os til kampen. Vi skal slutte godt af, og vi skal have tre point. Vi henter ind på holdene fra øst og er kommet tættere på vest-holdene, men vi ved, det bliver svært, for vi har det altid svært mod FC Sydvest,” fortæller han og understreger, at Ringkøbing IF går efter revanche mod dagens værter.
”Vi har revanche til gode, fra sidst vi besøgte FC Sydvest, hvor kampen blev spillet under uacceptable forhold. Vi har haft stor succes med vores aggressivitet og vores villighed til at løbe direkte på vores modstander. Ydermere har vi været stærke i vores organisation, og kan vi fortsætte med samme takter, så vinder vi også i Tønder i dag,” lyder det fra Nicolai Wael.
Dagens opgør fløjtes i gang klokken 14:00 på BankParken Tønder.
Hvis du ikke har taget turen til Tønder, så kan du følge kampen på Facebook eller lytte med på Radio Max.