Information om fodboldskole

Som mange af jer ved, stiger billetprisen til DBU Fodboldskole under normale omstændigheder, jo tættere vi kommer på afvikling. I år var prisstigningen sat til at ske per. 1. maj, hvor billetprisen ville stige med 100 kroner. På grund af den fortsat usikre situation om, hvorvidt fodboldskolen kan blive afviklet til sommer, annullerer vi prisstigningen.

Dette sker af hensyn til jer i denne ekstraordinære situation. Du vil derfor fortsat kunne købe en billet til 879 kroner, frem til billetsalget lukker.  

Som tidligere nævnt følger vi fortsat myndighedernes anbefalinger og regler, men vi afventer stadig mere præcise oplysninger, før der træffes en endelig beslutning om afviklingen af DBU Fodboldskole i år. En endelig afgørelse vil blive meldt ud senest i midten af maj. I tilfælde af aflysning vil billetkøbere få den fulde billetpris refunderet. 

Vi fortsætter med at opdatere jer med seneste nyt her og på Facebook.

Pas godt på jer selv og hinanden