HINGES HUS FORTSÆTTER I RINGKØBING IF

Hinges Hus er en af de nyere sponsorer i Ringkøbing IF, og ejeren René Sonne-Hansen, der selv kommer fra Skjern, kan godt lide atmosfæren i klubben.

”Jeg har selv spillet fodbold i mine lidt yngre dage, så jeg nyder atmosfæren og stemningen ude i Ringkøbing IF. Jeg vil rigtig gerne bakke op, og sponsorater handler jo i høj grad også om følelser, hvor man støtter foreninger med hjertet i det lokale samfund, og det gør jeg i høj grad i Ringkøbing IF,” fortæller René Sonne-Hansen med et smil, og han synes også, at han får noget ud af netværket i klubben.

”For vores vedkommende fungerer det godt med at komme ud og være synlige i Ringkøbing IF. Man kommer ud og møder folk, så man får et lokalt bekendtskab og nærhed, og det sætter jeg stor pris på. Nu kommer jeg selv fra Skjern, og man skal altid etablere sig et nyt netværk i en ny by, og der fungerer det rigtig godt i Ringkøbing IF, hvor jeg kan komme ud og få hilst på alle dem man kender – og potentielle nye kunder,” siger René Sonne-Hansen.

 I Ringkøbing IF er man selvfølgelig også glade for at beholde Hinges Hus i familien.

”Vi er selvfølgelig rigtig glade for at Hinges Hus fortsætter deres sponsorat i Ringkøbing IF. Det er altid utrolig glædeligt, når lokale firmaer hjælper til i et vestjysk fællesskab som i høj grad er det René og Hinges Hus står for. Vi sætter stor pris på deres engagement i Ringkøbing IF, og vi ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde med dem i det nye år,” fortæller sponsor- og eventchef Lars Bræmer.

Du kan følge Hinges Hus på Facebook her, og du kan tjekke deres hjemmeside ud her.