Formanden har ordet

Peder Sørensen reflekterer i dette skriv over sine første 100 dage som formand for Ringkøbing IF - en tid som inkluderede Corona, lockdown og sved på panden

Formand den ene dag og pandemi samt lockdown ugen efter.
Noget af en begyndelse som formand for den gamle, men stadig sprællelevende Ringkøbing Idrætsforening.
Af de mange formænd, klubben har haft gennem 120 år, tror jeg ikke, der er nogen, der har prøvet noget tilsvarende.
Ikke at jeg vil begynde at måle og analysere på udfordringerne og besværlighedernes størrelse over tid, men blot tørt konstatere, at det godt nok har været en til tider sindssyg periode, men også en lærerig en af slagsen.

Inden der måske er en enkelt, der skulle få ondt af mig, så lad det være sagt med det samme: Stop med det!
Da jeg sagde ja tak til det fornemme tilbud om at blive formand for vores klub, havde jeg luret, at der var en stor kreds af ledere, frivillige, trænere og så videre, der smører alle foreningens små som store tandhjul.
De udgør grundfjeldet i vores klub, og uden dem kunne medlidenhed med mig være på sin plads.
Sammen har vi kæmpet os gennem besværlighederne, og nu, hvor alt begynder at lysne igen, vil jeg godt rette en tak til nogle af de mange i vores klub, der har holdt hovedet koldt og udført et kæmpe stykke arbejde i en udfordrende Corona-tid.

For at begynde ét sted, skal klubbens Fodboldudvalg have tak for det store arbejde, de har udført både under lockdown og hver gang, statsminister Mette Frederiksen åbnede lidt op igen.
De organiserede træning under mange og lidt bøvlede forholdsregler, og samtidig fik de også nye trænere og aktiviteter på plads til den kommende sæson. Tak til formand Jesper Jensen og hans crew i udvalget, Gitte Ø. Stilling, Gitte S. Madsen, Lars Skovgaard, Thomas Bjørnsgaard, Eva Kamstrup, Rene Jacobsen samt Torben Dahl. Håber alle giver dem et kram, når den slags igen bliver sundhedsforsvarligt at gøre.

Der skal også lyde en stor tak til det berømte Tirsdagshold.
Tænker en stor del af det uundværlige team har gået som løver i bur, da alt var lukket ned.
Gad vide, hvordan Karen har klaret sig igennem den første svære tid? Nå, men Mogens og co. har siden de første åbninger stille og roligt holdt anlægget flot. Tak til den store gruppe af frivillige. 

Da Corona-virussen ramte vores lille land, gik alt i stå. Fodbold blev med ét noget sekundært. Og så dog. Pludselig blev vi del af en helt anden kamp, nemlig kampen for en fair og sportslig afvikling af den 2. divisionsturnering, der var lukket ned, og som måske slet ikke kom i gang igen.

Som altid skal man sætte det stærkeste hold, og vi fik hurtigt sammensat en dynamisk duo med advokat og tidligere formand Andreas Leidesdorff i spidsen, godt flankeret af klubbens erfarne og drevne sportschef, Jens Nielsen.
De har kæmpet forbilledligt, og de har brugt mange timer på at tale både klubbens sag i Divisionsforenings regi, men også for en mere generel sportslig korrekt afvikling af de sidste kampe i 2. division.
De har stor andel i, at vi trods alt får seks kampe her til sidst, hvor vi så ”bare” skal bevise, at vi naturligvis hører hjemme i 2. division.

Ny træner fik vi også på plads i Coronatiden.
Claus Christiansen er tidligere Superligaspiller, og har gennem mange år været træner for blandt andet Skanderborg, Silkeborg KFUM og Aarhus Fremad.
Det skal nok blive godt.
Vi har i samme moment lavet en PR-aftale med journalist Flemming Linnebjerg, som faktisk har spillet på hold med Claus i AGF. Noget af et par stærke kort, som vi ser frem til at komme til at arbejde sammen med.
Til sidst en stor tak til Nicolai Wael for de fire og et halvt år i klubben.
Ringkøbing IF går altid efter de små udviklingsløft, og det har Nicolai bidraget til.
Vi er et andet sted i dag end ved Nicolais ansættelse, og der er bestemt meget at bygge videre på, når Claus tager over.
Held og lykke med alt i fremtiden, Nicolai.