Familiefar og forsvarsminister.

Anders Vestergaard aka AV er noget af en sjældenhed. Nogle ville måske endda gå så vidt at sige en uddøende race. Han har nemlig kun spillet for en klub, siden han fik sine første fodboldstøvler. Og dog. Der var lige den gryende start, hvor Anders naturligvis ville spille, hvor vennerne var, og da de startede som U ”Mælketand” i Rindum, så var det der, den lille Anders tog sine første sprint på det grønne klæde.

Når Anders til næste år i april fylder 30, så vil det dog være med 23 år som trofast og loyal klubmand i Ringkøbing IF. Det er en præstation, som kun få opnår i en mere og mere flygtig og evigt forandrende fodboldverden. Han har taget hele turen fra miniput til senior i den blå/hvide trøje og altid meget målrettet resultatet. Vindergenet og ærgerrigheden var slået til fra dag 1.

Hans egen overgang fra yngling, U19, til seniorfodbold blev lidt efter den sorte skole. De gamle på holdet dengang fx Erik Bjerg, var ofte meget talende og tydelige i deres kommunikation på banen. De unge fik ren besked, hvis ikke aftalerne blev holdt. Noget af det har Anders også bragt med sig i kampene i dag. Forsvarsgeneralen er ikke bleg for lige at minde en holdkammerat om, at nu skal der sgu strammes op.

Talestrømmen retter sig ikke kun til medspillerne. Som han siger: ”Det passer mig fint at have en snak i gang med modstandernes angribere. Det kan ofte give små fordele i løbet af kampene”. Den tidligere RIF`er Christian Nissen kan skrive under på det. Efter en kamp mod ham og Aarhus Fremad på Riisvangen Stadion, sagde han med et smil om munden, at han helt havde glemt, hvor meget lort Anders kunne lukke ud i løbet af en kamp!

Og så er han sammen med Lennard Lauritsen alderspræsidenter på et meget ungt Ringkøbinghold, hvor man med fratræk af de to ”gamle” ville komme ned på en gennemsnitsalder på 19-20 år. Klubbens ungesatsning mærkes tydeligt, og det er en strategi Anders bakker op om, men som han bemærker: ”Absolut rigtig at satse på de unge spillere, men man skal passe på, at man ikke helt glemmer rutinen og erfaringen på holdet”. Om Anders og Lennard så også binder snørebåndene for de unge, det melder historien intet om.

Anders har haft fem trænere siden sin seniordebut. Jens Nielsen, Niels-Henrik Larsen, Kim Kristensen, Nicolai Wael og Claus Christiansen, og de tre, som deres udsendte reporter har talt med, siger samstemmende, at med Anders får man en 100% indsats til træning og i kampene. Hans nuværende træner Claus Christiansen siger også om Anders, at: ”AV er en ærlig fodboldspiller. Tager og giver. Ikke så megen klynk. Du ved, at han ikke sidder over i kampene. Der kan godt komme en skævert i ny og næ, men du kan ikke sætte en finger på hans arbejdsindsats”. Måske den tidligere AGF`er kan se nogle af de gamle AGF dyder og egne værdier i AV`s spil og indsats på banen!

Der er andet i livet end fodbold – trods alt. Anders har som mange andre fodboldspillere i RIF også gjort karriere i Ringkøbing Landbobank. Tænker der må være personale til et par fodboldhold i Landbobanken, som for øvrigt også gennem generationer har været klubbens hovedsponsor. Og så er der det med kærligheden. Penge og et job i Landbobanken kan så udmærket kombineres med true love. Det var her, og på samme årgang og hold, at Romeo scorede sin Julie. Og så kan man næsten høre violinerne!

Kan man så se bankmanden i klubmanden og fodboldspilleren Anders? Det er der en del, der vil påstå. Anders har bl.a. påtaget sig rollen som bagmand og hårdhændet inkassator for holdets bødekasse, og kreativiteten er stor, når nye forseelser skal udløse en bøde. En anelse bemærkelsesværdigt er det, at bankmanden selv ikke er den store bidragsyder til den bugende kasse. Til det vil Anders sikkert til sit forsvar sige, at de andre jo bare kan være eksemplarisk som ham!

Kærlighed er smukt og dejligt, men som lidt ældre med barn, familieliv og karriere, så er tiden en faktor, der kræver benhård prioritering. Indtil videre går det. Lidt nedsat træningstid og en kæmpe forståelse hjemmefra hjælper selvfølgelig på det. Julie har også en baggrund inden for den mere seriøse idrætsverden, så hun har måske lidt bedre forudsætninger for at forstå tidsforbruget. Men som Anders siger:” Jeg nyder i stigende omfang pauserne. Vinter- og sommerpauserne nydes fuldt ud. Det er godt for de gamle stængler, men ikke mindst det at have mere nærvær og tilstedeværelse i familien”.

Der skal ikke herske tvivl om, at så længe de flotte og modne ben kan stå for mosten og holde trit med de unge, så er AV en vigtig brik i opbygningen af et nyt stærkt RIF hold, der kan gøre sig på et højere niveau. Det er trods alt sjovere at spille i divisionen end i DS.

                                                                           FAKTA:

·        Årgang 1992

·        Debut på førsteholdet som U19 spiller

·        Anders fik kommunens talentpris i 2012.

·        Oprykning til 2.div. i 2012 og igen 2017

·        Med kampen ude mod Aab ll har Anders nu spillet i alt 259 førsteholdskampe.

·        Anders er Liverpool supporter, og som den gode og forstandige far han er, så er sønnen Ludvig allerede set iklædt en af de flotte røde trøjer.