Ringkøbing IF og Kvickly Ringkøbing forlænger samarbejdet

Ringkøbing IF er glade for at kunne meddele, at vi har forlænget samarbejdsaftalen med Kvickly Ringkøbing. 

Kvickly Ringkøbing har efterhånden været sponsor i Ringkøbing IF i en håndfuld år, og det er der en ganske god grund til.

"For mig og Kvickly betyder det rigtig meget at støtte lokalt. Vi er afhængige af lokale kunder, og ved at støtte Ringkøbing IF er vi også selv med til at støtte lokalt. Derudover giver det selvfølgelig også os en form for reklame, hvad end vi leverer mad til sponsorerne på kampdage, til spillerne efter træning eller til Ringkøbing IF's fodboldcamp, og det er vi alt sammen glade for at kunne fortsætte med," fortæller varehuschef i Kvickly Ringkøbing, Jasmin Ticevic.

Hos Ringkøbing IF er man naturligvis også glad for at fortsætte det gode samarbejde med Kvickly Ringkøbing IF.

"Vi har i en årrække haft et rigtig godt samarbejde med Kvickly Ringkøbing, som er en trofast sponsor i Ringkøbing IF. Vi er glade for, at de vil fortsætte deres store bidrag til klubben, og vi ser frem til de kommende år, som helt sikkert bliver givtigt for begge parter," lyder det fra sponsor- og eventschef i Ringkøbing IF, Lars Bræmer.

Aftalen imellem Ringkøbing IF og Kvickly Ringkøbing løber indtil udgangen af 2021. Du kan følge Kvickly Ringkøbing på Facebook ved at klikke HER.