Ringkøbing IF og G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing forlænger samarbejdet med to år

Vi er glade for at kunne meddele, at Ringkøbing IF og G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing har sat sine signaturer på en ny to-årige partner aftale.

Hos G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing er man glade for at kunne støtte kommunens bedste fodboldhold i form af Ringkøbing IF.

”Det er selvfølgelig interessen for fodbold og for at støtte de lokale, at vi gerne vil være med ude i Ringkøbing IF. Hjemmekampene kolliderer desværre med vores åbningstider, men vi er da ude på Green Arena, når tiden tillader det. Vi vil gerne give klubben de bedste forudsætninger, og samtidig har vi en god fornemmelse for, at vores kunder sætter pris på, at vi støtter lokalt,” fortæller Keld Stilling fra G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing.

Og det er en aftale, der er rigtig god på flere punkter, da spillere og trænere i Ringkøbing IF flere gange i tidernes løb har købt deres nye biler nede hos G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing. Dette tæller blandt andet Anders Vestergaard Larsen, Nicolai Wael, Lennard Lauridsen og flere tidligere spillere.

”Vi håber selvfølgelig også, at tilskuerne lægger mærke til, at vi støtter Ringkøbing IF, så de gerne vil støtte os. Folk lægger jo også mærke til, hvad bil Anders kommer kørende i, og det betyder da også noget for os. Selvfølgelig gør det. Nicolai Wael har blandt andet også købt en bil igennem os, og vi er da glade for at kunne mærke at støtten også går den anden vej,” forklarer Keld Stilling.

Hos Anders Vestergaard Larsen var det også meget vigtigt for ham at støtte en af klubbens partnere, da han skulle ud og investere i en ny bil.

”Da jeg i tidernes morgen skulle have en ny bil, var det meget vigtigt for meget at købe lokalt gennem en af klubbens partnere. Nede hos G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing fik jeg en rigtig lækker bil og fantastisk service, så jeg har været meget tilfreds hele vejen igennem,” fortæller Anders Vestergaard Larsen.

Og alt dette er selvfølgelig noget der glæder Ringkøbing IF.

”Vi er naturligvis altid glade for at lokale samarbejdspartnere vil fortsætte deres engagement i klubben, men vi er i lige så høj grad glade for at høre, at støtten går begge veje via vores trænere og spillere. Det er utrolig vigtigt for os, at vi som klub også støtter vores samarbejdspartnere på bedste vis, og vi ser meget frem til at fortsætte vores gode samarbejde med G. Bech-Hansen A/S, Peugeot-Citroen Ringkøbing,” siger Finn Juhl fra Ringkøbing IF.