Fire spillere prøvetræner i Ringkøbing IF

Når spillerne i aften betræder kunstgræsset ude i Ringkøbing IF vil der være et par nye ansigter, der vil forsøge at tilspille sig en plads i truppen. 

Det drejer sig om hele fire spillere, og de er som følger: 

Rasmus Rask, der kan spille både kant og angriber. Rasmus har tidligere spillet for både Sønderborg samt Esbjerg fB’s Danmarksserie mandskab, men er nu bosiddende i Herning. 

Christoffer Pedholt der primært spiller højreback og tidligere har spillet i både Ikast fS og Kjellerup IF. 

Eduardo, som er en offensiv midtbanespiller, der kommer fra Cuba, men som senest har været på ophold hos Idrætshøjskolen i Ikast.

Taofik, som også er offensiv midtbanespiller, der kommer fra Trinidad og Tobago. Ligesom Eduardo har Taofik også været på et ophold hos Idrætshøjskolen i Ikast. 

Vi vil selvfølgelig melde mere ud om samtlige spillere, når der er taget endelige beslutninger.